Klager og kommentarer til Rådgivningen

Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Og vi opfordrer til, at du fortæller os det med det samme, hvis du skulle have en dårlig oplevelse med vores rådgivning. Så kan vi nemlig ændre på det, der ikke har fungeret eller er uhensigtsmæssigt.

Det kan f.eks. være, hvis du mener at have modtaget fejlagtig information; mangelfuld tilgængelighed for mennesker med funktionsvariation; eller hvis du oplever, at rådgivningen ikke lever op til det, den annoncerer.

Sådan sender du en klage
Klagen skal være skriftlig og kan sendes på mail til foreningens forperson på: susanne@lgbt.dk. Skriv ”Klage rådgivning” i emnefeltet.
Har du ikke mulighed for at bruge mail, kan du skrive til postadressen: LGBT+ Danmark, att: forpersonen, Vestergade 18E, 4. sal, 1456 Kbh. K.
Hvis du har opgivet din mailadresse, får du en kvittering på, at vi har modtaget din klage.

Hvornår får jeg svar på min klage?
Du får svar på din klage indenfor 14 dage.

Er jeg anonym, når jeg klager?
Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt, og giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre til rådgiverne.

Hvordan behandles mine personoplysninger i forbindelse med en klage?
Når du sender en klage til LGBT+ Danmark, bliver den behandlet indenfor 14 dage, herefter slettes al korrespondance.

Jeg har en kommentar til rådgivningen, der ikke er en klage – hvor kan jeg give den?
Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Derfor er du velkommen til at skrive din kommentar til [indsæt@mail].

De oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage, er:

Navn (frivilligt)

Kontaktoplysninger (frivilligt)*

Rådgivningstilbud, som klagen omhandler (LGBT+ Danmarks rådgivning i Aarhus, i København eller Ungdomstelefonen)

Hvornår modtog du den rådgivning, du ønsker at klage over?
OBS: Hvis du ønsker, at vi skal kunne give feedback til den pågældende rådgiver, skal du angive så præcise oplysninger som muligt.

Hvad ønsker du at klage over?

Hvad kunne du have ønsket dig i stedet?

Hvad forventer du af os nu?

 

* Hvis du har sendt din klage med posten, kan vi kun besvare den, hvis du angiver dine kontaktoplysninger, fx en mailadresse eller en postadresse. Men det er naturligvis frivilligt.